Nødforsyning til hjemmet – hvad skal den kunne?


Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle danske husstande er forberedt på at klare sig selv i mindst tre døgn – uden adgang til strøm, rindende vand eller mulighed for at handle ind. Det lyder måske som en stor opgave. Men det behøver ikke at være det. Her får du en komplet guide til, hvad din nødforsyning til hjemmet skal kunne – baseret på de officielle danske anbefalinger.


Hvorfor har du brug for en nødforsyning derhjemme?

Danmark er et trygt og stabilt samfund. Men som Beredskabsstyrelsen påpeger, er risiko- og trusselsbilledet under forandring. Cyberangreb mod kritisk infrastruktur, ekstreme vejrhændelser som storme og oversvømmelser, strømsvigt og kortvarige forsyningsforstyrrelser er reelle scenarier – ikke fjerne, teoretiske muligheder.

Kernetanken er enkel: Jo flere borgere der selv kan klare sig, jo bedre kan myndighederne – politi, brandvæsen, sundhedspersonale og forsyningsselskaber – koncentrere sig om dem, der virkelig har størst behov for hjælp, og om at genetablere samfundets vitale funktioner.

Et hjemmeberedskab er ikke et tegn på frygt. Det er sund fornuft og et konkret bidrag til samfundets samlede robusthed.

De 7 kerneelementer i dit hjemmeberedskab

Her er myndighedernes anbefalinger:


1. Drikkevand – det absolut vigtigste

Kroppen kan klare sig langt kortere tid uden vand end uden mad. Det er grunden til, at vand altid kommer først i myndighedernes anbefalinger.

Myndighedernes anbefaling: 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn. Til tre døgn betyder det 9 liter pr. person – og husk at medregne eventuelle husdyr.

Praktiske råd til opbevaring:

  • Brug kun beholdere godkendt til fødevarer
  • Opbevar køligt og mørkt i lukkede beholdere
  • Vand fra hanen kan holde sig i flere måneder korrekt opbevaret – skift det løbende ud, fx ved at bruge det til blomstervanding og fylde op igen
  • Flaskevand opbevares frem til holdbarhedsdatoen på emballagen
  • Vandrensningstabletter er et nyttigt supplement, hvis du kun har adgang til vand fra usikre kilder

2. Mad – langtidsholdbart og klar til brug

Fokusér på madvarer med lang holdbarhed, der ikke kræver køling og helst heller ikke tilberedning på komfur eller i ovn – for strømmen er måske netop det, der er gået.

Myndighederne anbefaler madvarer, du og din husstand kender og kan lide. En krisesituation er ikke det rigtige tidspunkt at eksperimentere med ukendte smage.

Gode valg:

  • Konservesprodukter
  • Knækbrød og kiks
  • Tørrede produkter som havregryn og pasta (kræver kogemulighed)
  • Nødder, tørret frugt og energibarer
  • Frysetørrede måltider – årevis af holdbarhed, fuld næringsværdi og klar på få minutter med varmt vand.

Har du ikke lyst til selv at sammensætte dit madforråd fra bunden, er en færdigpakket nødforsyning den klart nemmeste løsning. Hos madtil3dage.dk finder du kasser sammensat med netop det formål – tilpasset alt fra enkeltpersoner til hele familier, og opbygget med afsæt i myndighedernes anbefalinger. Du sætter den i skabet og ved, at maddelen er klaret.

3. Medicin og førstehjælp

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du altid har nødvendig medicin til mindst tre døgn samt en komplet førstehjælpskasse i hjemmet.

Din medicin-del bør indeholde:

  • Din faste receptpligtige medicin – gerne til mere end tre dage. Tal med din læge, hvis du er i tvivl
  • Håndkøbsmedicin: smertestillende, antihistaminer og mavemedicin
  • Forbindinger, plaster og sår-desinfektion
  • Jodtabletter: Myndighederne anbefaler, at personer under 40 år samt gravide og ammende har jodtabletter klar i hjemmet. De bruges udelukkende ved en nuklear ulykke og kun efter myndighedernes direkte anvisning

4. Hygiejne og sanitet

Personlig hygiejne er ikke et luksusbehov, men en vigtig del af at forebygge sygdomme i en krisesituation, særligt hvis adgangen til rindende vand er begrænset.

Sørg for at have:

  • Toiletpapir til mindst tre dage
  • Hånddesinfektion
  • Vådservietter – særligt nyttige hvis vand er en mangelvare
  • Bind og tamponer efter behov
  • Plasticposer. Både til at opbevare affald og til at sætte i toilettet. Hvis der ikke er vand i hanen kan du ikke trække ud.
  • Sæbe og tandplejeprodukter

5. Information og kommunikation

Under et strømsvigt kan internettet være nede og mobilnettet overbelastet. Myndighederne varsler og informerer borgerne via radioen, når andre kanaler svigter.

Myndighedernes anbefaling: En batteridrevet FM-radio – eller en med håndsving eller solcelleopladning. Skulle alle andre informationskanaler falde bort, sender DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne direkte i radioen.

Du kan desuden tilmelde dig S!RENEN på borger.dk – myndighedernes varslingsapp, der sender dig direkte besked og vejledning på telefonen, hvis der er akut fare i dit område.

Hav vigtige telefonnumre noteret fysisk – ikke kun gemt i telefonen.

6. Lys og strøm

Når strømmen forsvinder, forsvinder al belysning med. Og selv simple hverdagsopgaver bliver svære i fuldstændigt mørke.

Det bør du have i dit hjemmeberedskab:

  • En eller flere lommelygter eller pandelamper – en pandelampe frigiver begge hænder og er særligt praktisk
  • Ekstra batterier i de rigtige størrelser til dine lygter og radio
  • En powerbank til at holde liv i mobiltelefonen
  • Stearinlys og tændstikker som supplement – brug dem aldrig uden opsyn
    En powerbank med solcelleopladning er en god investering, hvis du vil være forberedt på et mere langvarigt strømsvigt. Vær dog opmærksom på at de kræver en ret stor solcelle at oplade selv en lille powerbank på rimelig tid. Du skal have en solcelle der kan levere 25Watt eller mere.

7. Varme

Stort set alle varmesystemer i danske hjem – varmepumper, fjernvarmepumper og gasfyr – er afhængige af elektricitet. Går strømmen, går varmen typisk med.

Forbered dig på kulde indendørs:

  • Sørg for at have ekstra tæpper, dyner og varmt tøj let tilgængeligt
  • Soveposer er et godt supplement i kolde perioder
  • Overvej at samle husstanden i ét rum – det er langt nemmere at holde varmen i et lille rum end i hele boligen

Særlige hensyn i din husstand

Ingen husstande er ens. Tilpas dit beredskab til jer:

  • Småbørn: Husk modermælkserstatning, bleer og andre plejeartikler til mindst tre dage
  • Ældre eller syge: Særlige medicinkrav og plejebehov skal tænkes ind fra starten – kontakt læge ved behov
  • Kæledyr: Mad og vand til tre dage – og evt. medicin
  • Geografisk placering: Bor du lavtliggende eller tæt på kysten? Overvej sandsække og alternative transportmuligheder ved oversvømmelse

Kontanter – en overset del af beredskabet

Betalingsterminaler og hæveautomater virker ikke uden strøm. Nationalbanken anbefaler, at du har fysiske kontanter i hjemmet som en del af dit beredskab. Et pejlemærke er ca. 250 kr. pr. person i husstanden – i mønter og små sedler.

Sådan kommer du i gang – trin for trin

Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Beredskabsstyrelsen anbefaler at opbygge sit hjemmeberedskab gradvist.

  1. Start med vand: Køb ekstra flaskevand, eller invester i et par store vanddunke
  2. Klargør maden: Enten ved at supplere dit skab med langtidsholdbare varer – eller ved at anskaffe en færdigpakket nødforsyning, fx fra madtil3dage.dk, der gør hele maddelen nem og overskuelig
  3. Tjek medicinskabet: Sørg for, at du aldrig er tæt på at løbe tør for din faste medicin
  4. Køb en nødradio: Fås i de fleste elektronikbutikker og sportsbutikker
  5. Saml det ét sted: Et fast, tilgængeligt sted, som alle i husstanden kender
  6. Hold det opdateret: Tjek udløbsdatoer to gange om året – fx ved overgangen mellem vinter og sommertid – og fyld løbende op.

Officielle ressourcer

Myndighedernes fulde anbefalinger og folderen “Forberedt på kriser” finder du på samsik.dk/forberedt. Vil du gøre maddelen nem og overskuelig med det samme, er madtil3dage.dk et godt sted at starte.


Et hjemmeberedskab handler ikke om frygt – det handler om ansvar. Overfor dig selv, din familie og dit lokalsamfund. Kom godt i gang: ét skridt ad gangen.