De fleste danskere ved godt, at et hjemmeberedskab er en god idé. Alligevel har kun én ud af tre gjort noget ved det. Ikke fordi det er svært – men fordi det kan føles uoverskueligt at vide, hvor man skal starte. Denne guide gør det enkelt.
Flertallet af danskere er ikke forberedt – er du?
Myndighederne har i årevis anbefalet, at alle danske husstande har en nødforsyning til tre døgn. Alligevel viser tal fra en undersøgelse foretaget af PwC og Epinion i oktober 2024, at kun ca. hver tredje dansker (31 %) har forberedt sig på at klare sig i mindst tre døgn ved en krisesituation, og færre end halvdelen (43 %) føler sig godt forberedt overhovedet.
Det er tankevækkende, når man samtidig ved, at 65 % af danskerne er helt eller delvist enige i, at risikoen for krisesituationer i Danmark er stigende. Gabet mellem bekymring og handling er med andre ord stort. DR har også belyst problemstillingen og konkluderet, at information alene ikke er nok til at få danskerne i mål.
Ifølge samme PwC-undersøgelse er den største barriere for ikke at have forberedt sig, at man ikke finder det nødvendigt – et svar, der primært gives af mænd. Kvinder peger i højere grad på, at det er dyrt eller besværligt.
Ingen af delene behøver at holde dig tilbage. Et solidt hjemmeberedskab er hverken dyrt eller tidskrævende – hvis du ved, hvad du skal gøre. Det gør du, når du er færdig med at læse denne artikel.
Hvad er et hjemmeberedskab – og hvad skal det kunne?
Et hjemmeberedskab er ikke en bunker i haven, en stor lagerbeholdning eller et tegn på, at du frygter det værste. Det er praktisk forberedelse til de situationer, der faktisk sker – og som sker oftere end de fleste tror.
Tænk på stormen Pia i november 2023, der lamslog store dele af Danmark og efterlod tusindvis af husstande uden strøm i dagevis. Eller de tilbagevendende episoder med forurenet drikkevand, der tvinger kommuner til at udsende kogeanbefaling med kort varsel. Eller et pludseligt strømsvigt, der lukker ned for varme, lys, komfur og betalingsterminaler på én gang.
Styrelsen for Samfundssikkerhed beskriver selv Danmark som stående over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Russiske sabotagehandlinger mod kritisk infrastruktur i Europa, cyberangreb mod energiforsyning og bevidste forsøg på at destabilisere vestlige samfund er ikke længere stof fra spionromaner – det er en konkret del af hverdagen for de myndigheder, der arbejder med Danmarks sikkerhed. Et vellykket angreb mod elnettet, vandforsyningen eller digitale betalingssystemer kan ramme helt almindelige familier hurtigt og uden varsel.
Et godt hjemmeberedskab handler præcis om at undgå panik. Når du på forhånd har sikret mad, vand og de vigtigste fornødenheder, er en krise en situation, du roligt kan håndtere. Det bedste beredskab er ikke det mest avancerede eller det dyreste. Det er det, der rent faktisk bliver lavet, og som passer til din husstand. En familie med små børn har andre behov end en ung single eller et ældre par. Det eneste forkerte beredskab er det, der aldrig kommer i stand. Og det tager ikke mere end en eftermiddag at ændre på.
Sådan bygger du dit hjemmeberedskab op
Det vigtigste råd er at tænke i behov frem for udstyr. Spørg dig selv: Hvad skal der til, for at min husstand kan fungere i 72 timer, hvis hverdagen ikke gør det?
I praksis handler det om fem områder: vand, mad, varme, lys og medicin samt andre personlige fornødenheder. Start med det vigtigste og byg videre derfra.
Vand – altid først
Kroppen kan klare sig meget kortere tid uden vand end uden mad. Myndighederne anbefaler 3 liter drikkevand pr. person pr. døgn – altså 9 liter pr. person til tre døgn. Husk at medregne kæledyr.
Opbevar vandet i lukkede beholdere godkendt til fødevarer, køligt og mørkt. Vand fra hanen kan holde sig i måneder, hvis det opbevares korrekt – skift det løbende ud og fyld op igen. Flaskevand holder til datoen på emballagen.
Mad – holdbart, mættende og nemt
Mad til et hjemmeberedskab skal ikke være spændende. Det skal være holdbart, mættende og nemt at håndtere – helst uden behov for køling eller lang tilberedning på komfur eller i ovn.
Gode valg:
- Konserves som supper, bønner og fisk
- Knækbrød, kiks og energibarer
- Nødder og tørret frugt
- Frysetørrede måltider – lang holdbarhed, nem tilberedning, variation
Det vigtigste er, at maden passer til din husstand. Har du børn, skal det være noget, de kender og vil spise. Har du vegetarer eller særlige kostbehov, skal det tænkes ind fra starten.
Den nemmeste vej til at få maddelen på plads er en færdigpakket nødforsyning, hvor mængde, variation og holdbarhed allerede er tænkt igennem. Det er præcis det, du finder her på madtil3dage.dk – kasser sammensat med afsæt i myndighedernes anbefalinger, til alt fra enkeltpersoner til hele familier. Du sætter den i skabet og ved, at maddelen er klaret.
Husk en metode til at tilberede mad uden strøm – et stormkøkken eller en gasbrænder med brændstof er et enkelt og effektivt supplement.
Varme og lys – de oversete elementer
De fleste varmesystemer i danske hjem – varmepumper, fjernvarmepumper og gasfyr – er afhængige af elektricitet. Går strømmen, går varmen typisk med. Sørg for at have ekstra tæpper og dyner let tilgængeligt, og overvej at samle husstanden i ét rum, hvis det bliver koldt.
Til lys: En eller to pandelamper med ekstra batterier gør en stor forskel – pandelampen er praktisk, fordi den frigiver begge hænder. Stearinlys og tændstikker er et godt supplement. En opladet powerbank holder mobiltelefonen i live, også når stikkontakterne ikke virker.
Medicin og personlige behov
Et hjemmeberedskab er ikke komplet uden medicin og andre personlige fornødenheder. Det er ofte her, beredskabet bliver rigtig personligt – og rigtig vigtigt.
Gå din husstand igennem person for person: Hvad kan ingen undvære i tre døgn?
- Fast receptmedicin – sørg for at have nok, gerne mere end tre dages forbrug
- Smertestillende, antihistaminer og mavemedicin
- Forbindinger og plaster
- Jodtabletter – anbefales til personer under 40 år samt gravide og ammende, til brug ved nuklear ulykke efter myndighedernes anvisning
- Hygiejneartikler, bleer, modermælkserstatning og andre plejeartikler efter behov
- Briller eller kontaktlinser? Hav et ekstra sæt klar.
Husk toilettet!
Et råd, de færreste tænker over: Hav en rulle store plastikposer klar i hjemmet. Svigter vandforsyningen, kan du ikke skylle ud. En plastikpose sat ned i toiletskålen fungerer som en enkel og hygiejnisk nødløsning, der gør en stor forskel i en situation, der ellers hurtigt bliver ubehagelig. Posen bindes til og smides ud – og sanitetsproblemerne er løst, uden at det kræver særligt udstyr.
Information – radioen er din bedste ven
Når internettet er nede og mobilnettet overbelastet, er en batteridrevet FM-radio din vigtigste informationskilde. DR sender beredskabsmeddelelser fra myndighederne direkte i radioen, når situationen kræver det.
Tilmeld dig desuden S!RENEN på borger.dk – myndighedernes varslingsapp, der sender direkte besked og vejledning til din telefon ved akut fare i dit område. Notér vigtige telefonnumre fysisk – ikke kun i telefonen.
Den vigtigste tommelfingerregel: saml det ét sted
Uanset hvad du samler til dit hjemmeberedskab, er der ét råd, der gør mere forskel end noget andet: Saml det ét sted.
Ikke lidt i køkkenskabet, lidt i kælderen og lidt i bilen – men samlet, overskueligt og let at finde. Det kan være en kasse, et skab eller en fast hylde. Alle i husstanden skal vide, hvor det er. Når det er samlet, er det også lettere at tjekke holdbarhed, supplere op og bruge det korrekt, når der er behov for det.
Det er præcis den tanke, der ligger bag de færdigsammensatte kasser på madtil3dage.dk. Maddelen er samlet, gennemtænkt og klar til at stille i skabet. Du bygger resten af beredskabet omkring den.
Undgå de klassiske fejl
Fejl 1: Købe tilfældigt og placere det rundt om i huset. Man føler sig forberedt, men har i praksis ikke overblikket.
Fejl 2: Vælge mad, der ikke passer til husstanden. Maden skal være noget, I faktisk spiser – ikke noget, der bare ser rigtigt ud på en liste.
Fejl 3: Glemme de personlige behov. Mad og vand er grundlaget, men medicin, hygiejne og plejeartikler kan være mindst lige så vigtige.
Fejl 4: Vente på et bedre tidspunkt. Et simpelt beredskab, der er klar i dag, er bedre end et perfekt beredskab, der aldrig bliver lavet.
Kontanter – en lille detalje med stor effekt
Betalingsterminaler og hæveautomater virker ikke uden strøm. Nationalbanken anbefaler at have kontanter derhjemme som en del af beredskabet. Et pejlemærke er ca. 250 kr. pr. person i mønter og små sedler – nok til de mest nødvendige indkøb i et par dage.
Kom i gang i dag – trin for trin
Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Det vigtigste er at komme i gang.
- Vand: Køb ekstra flaskevand eller et par vanddunke
- Mad: Anskaf en færdigpakket nødforsyning fra madtil3dage.dk – eller byg dit eget madforråd op med langtidsholdbare varer
- Medicin: Tjek, at du aldrig er tæt på at løbe tør for fast medicin
- Lys: Køb en pandelampe og ekstra batterier
- Radio: En batteridrevet FM-radio fås i de fleste elektronikbutikker
- Saml det: Find et fast sted, alle kender
- Hold det opdateret: Tjek udløbsdatoer to gange om året – fx ved tidsomstillingen
Hjemmeberedskab er ikke et projekt – det er en beslutning
Det mest overraskende ved et hjemmeberedskab er, hvor lidt der skal til. Ikke fordi en krise er lille, men fordi forberedelsen er overkommelig. Tre døgn er en konkret ramme. De fem nøgleområder er velkendte. Og med de rette valg kan de fleste husstande have det grundlæggende på plads på én eftermiddag.
Kan din husstand klare sig hjemme i tre døgn, hvis noget uventet sker? Hvis svaret er nej eller måske – er det et godt tidspunkt at gøre noget ved det. Det behøver ikke tage lang tid at skabe mere tryghed derhjemme.
Find færdigsammensatte nødforsyninger til en, to eller hele familien på madtil3dage.dk.